M

Mountainbikespor


Velkommen til Danmarks første kombinerede mountainbike-, aktivitets- og paraspor.

I Madsbyparken i Fredericia har vi etableret et aktivitetsspor til hele familien.


Området er for alle
Området indeholder en spændende rute, der kan benyttes af alle. Sporet er sammenlagt 2,3 km langt og der kan cykles i begge retninger. Det er tilladt, at benytte sporet som løberute og for gående, men vi henstiller til, at der udvises et særligt hensyn til vores gæster på cykel.

Det er væsentligt at bemærke, at det ikke er tilladt at gå eller løbe i området omkring teknikzonen.

Parasporet
Sporet er, som det første i Danmark, designet til også at kunne benyttes af adaptive mountainbikes. Således, at handicappede, bevægelseshæmmede eller andre kan cykle på sporet med tilpassede cykler.

Teknikzonen
Området indeholder en udfordrende teknikzone, hvor de øvede ryttere kan få luft under cyklen. Derudover findes også et mindre område med en teknisk nedkørsel, en dropzone og en hoplinje som stiller særligt høje krav til færdighederne på cyklen.


Sporet finder du midt i det grønne område i Madsbyparken.

Se et oversigtskort her.


Mountainbikesporet og teknikområdet er designet af Christoffer Riis Svendsen, og bygget af Anders Fallesen, Falles Sti og Sporbyg, Pumptracks.dk - som har vores varmeste anbefalinger.

Rigtig god fornøjelse.

Kommende arrangementer
Søn. d. 04/6

Klovneløbet Fredericia 2023

Klovneløbet er et hyggeligt og socialt familieløb, hvor alle der kan kravle, gå, rulle eller løbe, kan være med. Det handler ikke om at være hurtigst. Det handler om at få en hyggelig og sjov dag, og samtidig støtte et godt formål.

Man. d. 05/6

Hot Yoga

Hver mandag kan du opleve fordelene ved hot yoga, hvor du får renset kroppen, øger fleksibiliteten og styrker både udholdenhed og styrke.

Lør. d. 09/9

Ladies Mud Race 2023

Er du og veninderne klar til et løb, der påvirker alle jeres sanser? Der skal kravles og klatres, løbes og svømmes (vades).

Dyrker du sport?

I Fredericia Idrætscenter er der masser af muligheder for at komme i gang.

Der findes mange måder at være social og skabe sammenhold på, en af dem er at dyrke sport. Bliv en del af et fantastisk FÆLLESSKAB i en af vores mange klubber & foreninger i huset.

Find din sportsgren, og henvend dig til den klub/forening, der tilbyder din sport.

Find din sportsgren her, www.f-i-c.dk/sportsgrene

God træning.