Træningslejr

Overvejer I at afholde jeres næste træningslejr i Fredericia Idrætscenter?

I vores svømmehal findes et 50 meters bassin med 6 baner, bassinet måler 50 x 15,5 meter. I dagligdagen er bassinet opdelt i 3 bassiner, et 25 meter bassin, et midterbassin og et springbassin. Midterbassinet har en hæve/sænkebund, hvor dybden kan varieres fra 0-1,8 m. I svømmehallen findes endvidere 1, 3 og 5 meter vipper.

Træningsophold på 23,5 m og 25 m, eller 50 m bane kan som udgangspunkt lade sig gøre uden for offentlig åbningstid i alle ferieperioder, weekender- og helligdage. Evt. ønsker herudover, ring og hør nærmere.

Fredericia Idrætscenter har mange andre muligheder for aktiviteter under en træningslejr, der er mulighed for at leje en hal til dryland træning eller anden aktivitet - benyttelse af træningscenter - keglecenter - udendørs paddeltennisbaner - udendørs minifodboldbaner m/bander - udendørs aktiviteter f.eks. løb, cykling, styrketræning og meget andet. Det kunne også være man har lyst til at prøve en time med yoga eller dancefitness - mulighederne er næsten ududtømmelige, ring eller skriv med en forespørgsel og vi vil gøre vores bedste for at opfylde jeres ideer.

Priser
Pr. 01.08.2023:
Træningspas 50 meter: 2 timers varighed kr. 94,00/person/dag
Træningspas 25 meter: 2 timers varighed kr. 82,00/person/dag.
Træningspas 23,5 meter: 2 timers varighed kr. 76,00/person/dag

Overnatning & forplejning:
Danhostel Fredericia tilbyder træningsophold for svømmere inkl. fuld forplejning. Ophold på 4 mands værelser.

Pris kr. 499,00/dag/person (2023 - priser)

Bestilling & betaling af overnatning og forplejning skal ske til Danhostel Fredericia. Benyt dette link.

Idrætshaller og træningslokaler:

I kan kombinere jeres træningsophold i vores idrætshaller/træningslokaler med svømmehal, badeland, kegle- og bowlingbaner. I har også mulighed for at krydre et træningsophold med udendørs aktiviteter. Vi tilbyder hygge- og træningsweekender, firmaidrætsdage eller idrætsweekendophold til fornuftige priser. Kort sagt kan vi skræddersy et ophold, der passer til netop det omfang og krav, som passer til jeres økonomiske og tidsmæssige behov og ønsker.

Overnatning kan enten foregå på Danhostel Fredericia Vandrerhjem og/eller Hotel Fredericia.

Vi står naturligvis meget gerne til tjeneste med oplysninger og uforpligtende tilbud på arrangementer og ophold.

Kontaktperson