Madsbyparken

Madsbyparken er et af Fredericias smukkeste områder. Et stort grønt areal i det vestlige Fredericia på ca. 80 ha., indeholdende bl.a. den populære familieattraktion, Madsby Legepark. Legeparken er et gratis udendørs legeland med dyrehold, musiktribune, grillpladser og dukketeater.

Madsbyparken er også Fredericia Idrætscenter, Danmarks næststørste idrætsanlæg under tag. Der tilbydes alt fra tropisk badeland til fitnesscenter, bowling, kegler, badminton, bordtennis samt en café med et bredt udvalg af lækre menuer der serveres i hyggelige omgivelser.

Endelig kan man opleve Den Historiske Miniby, som er en tro kopi af købstaden Fredericia i år 1849, genskabt i størrelsesforholdet 1:10, absolut et besøg værd.