Faciliteter

Som medlem af FICNESS har du adgang til stort set alle faciliteterne i Fredericia Idrætscenter. Herunder finder du informationer om de faciliteter, som du i dit FICNESS-medlemsskab har adgang til.


Fri parkering:

Vi har 1.500 gratis parkeringspladser, og der er ingen tidsbegrænsning.


Træningscentret:

Den 1. august 2012 åbnede vi for et nyrenoveret 300 kvm stort træningscenter. Det er et dejligt lokale med masser af lys fra det store vinduesparti i den ene ende, og et velfungerende ventilationssystem.
Træningscentret er udstyret med redskaber til styrketræning og kredsløbstræning. Til kredsløbstræning har vi flere løbebånd, crosstrainere, romaskiner og kondicykler. Til styrketræning har du masser af mulighed for at træne med frivægte, håndvægte, kettlebells, challengebags, træningsbolde og meget mere.


Bike-salen:

Vi har en dejlig stor bike-sal, med højt til loftet og rigtig god ventilation. Vi har 30 moderne TechnoGym cykler, og god plads imellem dem. Bike-salen bruges enten til timer med live-instruktør, og ellers har du mulighed for at vælge din helt egen bio-bike-time, hvor du kan træne med en virtuel instruktør.


Hold-sal:

Medio august 2013 åbnede vi vores 100 kvm store og lyse FICNESS-holdsal. I sjældne tilfælde tages andre lokaler i brug til events m.m.


Svømmehallen:

Som en del af dit FICNESS medlemskab har du fri adgang til svømmehallen i den offentlige åbningstid. Svømmehallen råder over følgende faciliteter:

  • 50 meter bassin, der dog opdeles i et springbassin, et midterbassin med middel dybde og et 25 meter bassin.
  • ​Udspring i springbassinet med 1, 3 og 5 m. vipper.
  • Baby omklædningsrum
  • ​Voksensauna
  • Koldtvandsbassin
  • Biosauna
  • Dampbad
  • Gode omklædningsfaciliteter
  • Masser af skabe, der låses med dit personlige chiparmbånd

Badmintonbaner og bordtennis:

I dit FICNESS medlemskab har du også mulighed for at leje en badmintonbane eller et bordtennisbord. Vi har 6 idrætshaller, der til daglig alle indgår i FICNESS-tilbuddet om at booke badmintonbaner og bordtennis i ledig hal-tid. Du kan som FICNESS medlem booke en badmintonbane gratis, dog tidligst 3 uger før.