Saunaområde

Saunaområde

Placeret centralt i svømmehallen, har vi et dejligt saunaområde med dampbad og biosauna. Faciliteterne er frit tilgængelige sammen med en adgangsbillet til svømmehallen.

I vores sauna tilbyder vi saunagus udført af vores dygtige gusmester. Dette foregår med æteriske olier, som giver en aroma-terapeutisk oplevelse, der giver fornyet energi, øget velvære, smidig hud og ikke mindst en udrensning af kroppen.

Forberedelse af kroppen:
Et par timer før en saunagus er det vigtigt at forberede kroppen på "svedeturen" ved at fylde væskedepoterne op og spise lidt mad . Medbring evt. drikkedunk under gusen.

Saunagus kører typisk fra primo september til ultimo juni måned (minus ferier og helligdage)

Tidspunkter:
Hver tirsdag og torsdag i vinterhalvåret, kan du tilmelde dig en forfriskende gang saunagus i Fredericia Svømmehal.

Vi kører 3 hold af 25 min. varighed hver tirsdag og torsdag aften kl. 18:45, 19.30 og 20:15.

På hvert hold får du gus med forskellige æteriske olier, en saltpeeling og isvand.

Det koster kun 40 kr. pr. hold.

Alle tilmeldinger skal ske online via bookingsystemet, halbooking.

Er du ikke oprettet som bruger af halbooking, kan du gøre det her.

Ved spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte svømmehallens reception på tlf. 72106060.

Vi tager forbehold for aflysning ved arrangementer, sygdom o.a. Vi skal ligeledes gøre opmærksom på at dampbadet og biosaunaen i visse tilfælde kan være lejet ud til anden side, og derfor ikke tilgængelig i offentlig åbningstid. Du er altid velkommen til at ringe til receptionen på forhånd.