Foredrag

Foredrag: Gå dig glad - en gåtur kan forvandle dit liv!


Gåtur foredrag og fede præmier
Foredrag: Gå dig glad - en gåtur kan forvandle dit liv!
Ved du, at du kan øge din kreativitet med 60% ved at gå? Eller at gåture forebygger og helbreder psykiske sygdomme som angst, stress og depression?

Oplev et energisk foredrag om gåturens uventede gevinster for livsnydere, som vil have mere energi. Og lycra-allergikere, der troede, de ikke gad gå.


Heidi Møller kaster lys på gode gåvaner, og hvordan vi - sammen - kan redde store dele af sundheden ved at invitere til opfindsomme gåture, mens vi arbejder, er til møder, med venner, i naturen og til fester. Hun deler også sin personlige historie om, hvordan frygten for overvægt og livsstilssygdom fik hende til at gå, og hvad der fortsat driver hende til at gøre det.

Foredraget er et underholdende blandingsbatteri af foredrag, humor, musik, interaktive øvelser med refleksion og mulighed for at vinde fede lodtrækningspræmier undervejs.
Gå hjem fuld af energi, inspiration og masser af praktiske værktøjer til at få gang i din hverdag.


’Gå Mig Glad’-gåtur inden foredraget!

18.15 - 18.45 Gåtur for dig som har tid og lyst
Mødested: Fredericia idrætscenter - indgangen
Tag med på en ’Gå Mig Glad’-gåtur sammen med Heidi Møller og de øvrige deltagere inden foredraget. Det er din chance for at få en forsmag på, hvordan din hverdag kan forvandles gennem noget så simpelt som at gå.


Foredragsholder Heidi Møller
Heidi Møller er professionel walker, facilitator og stifter af ’Gå Mig Glad’. Hendes evne til at formidle med varme og smittende energi har gjort hende til en eftertragtet foredragsholder i hele landet. Heidi elsker chokolade og hader sport, og det var hun bange for at blive syg og overvægtig af. Derfor begyndte hun i 2015 at gå en gang i ugen, og for at holde sig selv oppe på at komme af sted inviterede hun hele byen med. Siden da har Heidi gjort netværks-gåture, konference-gåture, events, workshops og foredrag til sin passion og levevej.

Foredraget foregår i ADP loungen i Fredericia idrætscenter

Relaterede arrangementer

Søn. d. 07/9 til Søn. d. 07/12

Mini Romersk Bad

Forkæl dig selv med vores Mini Romersk Bad – en unik spaoplevelse, der afholdes første søndag i hver måned kl. 14.00 - 15.00.

Tirs. d. 09/9 til Tirs. d. 28/10

Udspring fra vipper

På udvalgte tirsdage vil instruktør, Peder Brandt, undervise i udspring. Eventet er ganske gratis, der skal blot købes alm. adgangsbillet til svømmehallen for at kunne deltage.

Fre. d. 17/10

Pool Party Splash Edition

Glem alt om kedelige fester – Pool Party: Splash Edition bliver en vanvittig fed aften kun for unge mellem 10-14 år!

Lør. d. 18/10 til Søn. d. 19/10

KS Marked & Event - indendørs kræmmer- og loppemarked!

Her finder du alt fra retro og antik til genbrug, håndværk og nye varer – fordelt på et hav af stande med kræmmere fra hele landet.