Deltag på TEAM FICNESS til Wings for Life World Run i Fredericia

Wings for Life World Run


TEAM FICNESS deltager i Wings for Life World Run

Med et udsolgt Royal Run d. 20. maj, vil Ficness invitere vores medlemmer til at deltage i et andet stort løb. Søndag d. 5. maj kl. 13:00, går startskuddet i Fredericia til verdens største app løb.

Wings for Life World Run er tilbage i 2024. Løbet forbinder løbere og kørestolsbrugere globalt med et sjovt, enestående format og et overbevisende velgørende mål.

En kvart million løbere verden over spænder løbeskoene og løber eller går for dem, der ikke kan. Alle penge går nemlig til forskning i at kurere rygmarvskader, og du kan selvfølgelig også deltage i denne løbefest!

På Festivalpladsen ved Kulturkasernen vil der hele dagen være en masse aktivitet med koncerter, mad og drikkevarer.


"Det lyder mega fedt, men hvor langt skal man løbe?"
Det er helt op til dig! I Wings For Life World Run løber eller går man nemlig, indtil man bliver indhentet af en virtuel forfølgerbil, som tracker dig på Wings For Life appen.

Derfor kan du komme igennem alt lige fra 200 meter til 70 km (alt afhængig af, hvor hurtig du er, selvfølgelig)


LØB MED TEAM FICNESS

Som en del af Fredericia Kommune deltager vi selvfølgelig i Wings for Life løbet, da vi rigtig gerne vil støtte op omkring det gode formål.

Vi har vores eget team: TEAM FICNESS

Hvis du tilmelder dig Wings for Life World Run, har du mulighed for at tilknytte dig et team. Deltag og tilmeld dig vores team. Så deltager du samtidig i konkurrencen om nogle fede præmier!

FIND TEAM FICNESS HER!


VIND FEDE PRÆMIER

Vi smider nogle fede præmier i puljen, og trækker lod blandt alle der er tilmeldt Wings for Life World Run, og samtidig deltager på TEAM FICNESS.

Blandt præmierne er der bl.a.

  • 3 x Philips trådløse open-ear-sportshovedtelefoner. De perfekte hovedtelefoner til sport!
    Model: A7607BK. Værdi: Ca. 1.800 kr./stk.
  • 3 x 2 kasser Red Bull energidrik.

STØT ET GODT FORMÅL

Ved at deltage i Wings for Life World Run, er du med til at samle penge ind til Wings for Life-fonden.

I Wings for Life World Run løber du for dem, som ikke kan: nemlig folk der er ramt af rygmarvsskader. Hvor du løber er også op til dig. Der er et organiseret App Run i Fredericia, men du kan også vælge at løbe hvor som helst med Wings for Life World Run appen.

Uanset hvad går 100 procent af deltagergebyret direkte til Wings for Life, en non-profit-fond der finansierer videnskabelig forskning og kliniske forsøg med det formål at finde en kur mod rygmarvsskader.

Læs mere om fonden her, Wings for Life.


START/MÅL OMRÅDE VED KULTURKASERNEN

Deltagerne og tilskuerne kan se frem til en dag fyldt med underholdning og aktiviteter. På kulturkasernen i Fredericia vil der bl.a. være:

  • Et stort loungeområde
  • Food Trucks
  • Bordfodbold
  • F1-simulatorer
  • Og meget andet

Der er lagt op til en sportslig dag med masser af fede aktiviteter for hele familien.


BELLAMI & LUNE CARLSEN GIVER KONCERT

Efter løbet er der masser af energi, når Bellami & Lune Carlsen giver koncert ved Kulturkasernen.

Kim Larsens band "Bellami" har i nyere tid fået tilsat en ny musiker, Jan "Lune" Carlsen. Jan er en velkendt guitarist og sangskriver i dansk musik. Hans tilføjelse til bandet har ført til en ny og spændende lyd i Bellamis musik.


TILMELDING

Tilmeld dig Wings for Life løbet via deres hjemmeside.

Det koster 25 EUR at deltage (ca. 187 kr.), og med i prisen er en lækker Adidas trænings T-shirt.

Husk, at alle tilmeldingsgebyrer går ubeskåret til forskning i rygmarvsskader gennem Wings for Life fonden.


LØBETRÆNING MED TEAM FICNESS

Skal du deltage i Wings for Life World Run, Royal Run eller vil du bare gerne træne i et fællesskab?

Snart vil FICNESS præsentere løbetræning for de medlemmer, der gerne vil træne op til forårets mange løbeevents.

Vi glæder os til at fortælle jer mere.

Relaterede arrangementer

Man. d. 29/4 til Søn. d. 12/5

Sommerklar kampagne

Meld dig ind i FICNESS fra d. 29. april til d. 12. maj, og bliv klar til sommeren!

Lør. d. 04/5

Creator Charity Showmatch 2024

Danmarks største YouTube live event vender retur til Monjasa Park! Lørdag d. 4. maj 2024 afholder ProdigyDK den anden udgave af Creator Charity Showmatch.

Søn. d. 05/5

Wings for Life World Run

Søndag d. 5. maj kl. 13:00, går startskuddet i Fredericia til verdens største app løb. Deltag sammen med TEAM FICNESS!

Lør. d. 11/5

Mors Dag Wellness

En dag dedikeret til velvære og hyldest af kvinder - uanset om du er mor, datter, søster eller veninde.