Monjasa Park - hjemmebane for FC Fredericia - er beliggende i den naturskønne Madsbypark og er sammenbygget med Fredericia Idrætscenter, der står for den daglige drift og udlejning.

Banen er nedgravet og giver dermed tilskuere og spillere en god arena-effekt. Banen er anlagt efter de nyeste principper og krav fra DBU og kan belyses med 500 lux. Banen kan ikke opvarmes.

Anlægget er godkendt til 10.000 besøgende til koncertarrangementer m.v. og til 4.000 tilskuere til en fodboldkamp, hvoraf der er plads til 1.400 siddende på den overdækkede tribune.

En VIP Lounge er etableret midt på tribunen med en flot udsigt over banen.

Besøgstal - sæsonrekorder
Sæson 2006-2007 D. 15. oktober 2006 FC Fredericia - Køge 2.895
Sæson 2007-2008 D. 10. maj 2008 Super Rally: Pink Floyd Project og Volbeat 6.500
Sæson 2008-2009 D. 17. august 2008 FC Fredericia - Silkeborg IF 1.718
Sæson 2009-2010 D. 23. september 2009 FC Fredericia - OB 4.091
Sæson 2010-2011 D. 10. oktober 2010 FC Fredericia - Vejle Boldklub 2.165
Sæson 2011-2012 D. 22. september 2011 FC Fredericia - OB 1.939
Fredericia Idrætscenter | Vestre Ringvej 100 | 7000 Fredericia | Tlf.: 72106060